Modeller går forud for den omhyggelige og uhyre materialebevidste udførsel af Cronhammers monumentale visioner, således også i tilfældet Diamond Runner. Modellen bag Diamond Runner blev udstillet for publikum fra d. 12. december sammen med fire litografier med farvefotografiske gengivelser af fire andre monumentale skulpturer af Cronhammar. Litografierne Attack, Pionéer, Fountain Rouge og Stage (alle 1992) har ikke før været vist på Trapholt. Trapholt gav et lille indblik i den enorme proces ethvert værk af Cronhammar gennemgår: fra model til placering i et landskab, hvor tiden forandrer omgivelserne, mens værkets egen tid tikker upåvirket derudaf, mens litografierne gav et udblik til andre værker af Cronhammer, litografier som ikke blot dokumenterer de færdige skulpturer, men også fremtræder som kraftfulde værker i sig selv.
Gå til forsiden for "Cronhammar. På danske kunstmuseer" |